2013
Har været det mest emotionelle år af en rutsjebanetur hidtil. Det har været et år med mange svære valg og pressede situationer, men samtidig også et år som har gjort, at jeg for alvor er blevet voksen. Jeg har fundet ud af hvem jeg er, hvad jeg vil finde mig i og nu er min næste mission så, hvordan jeg skal blive bedre til, at være god ved mig selv. Når jeg gør noget godt for mig selv – gør jeg også noget godt for dem omkring mig. Det er en ny tanke for mig og den skal jeg lige vende mig til. Jeg har givet mig selv lov til, at se nogle sider i mig selv, som jeg ellers førhen har haft så travlt med, at gemme væk. Mine forventninger er tårnhøje og jeg skal lære, at give slip på demengang imellem. Jeg har oplevet meget på bare 20 år. Måske mere end, hvad godt er. Men jeg tror på, at det har været en sund rejse for mig på godt og ondt. I en alder af bare 20 år ved jeg allerede, hvad jeg vil med mit liv. Det er i sandhed, hvad året 2013 har gjort givet mig – vished.

2014:
Bliver et svært år for mig med nye udfordringer. Jeg har en drøm om, at 2014 bliver året, hvor jeg færdiggøre min uddannelse fuldstændigt! Inden vi skriver år 2015 håber jeg på, at kunne skrive Lægeeksamineret Fysiurgisk massør med speciale i hotstone-massage, baby-massage og gravid-massage på mit CV. Det er drømmen. Det vigtigste jeg skal huske i det nye år er, at være god ved mig selv, give slip på mine egne tårnhøje forventninger og bare læne mig tilbage, drop tidsplanen og nyde livet for en gang skyld. Det bliver et år, hvor jeg måske bliver nødt til, at omstille mig og ligge mine planer helt om. Det bliver året, hvor jeg får svar på om jeg har arvet sygdommen PCO efter min mor, hvilket vil gør det svært for mig, at få børn. Jeg tror ikke selv, at det er tilfældet, men vished er i sandhed det bedste – uanset hvad resultatet er. Jeg glæder mig til, at tage hul på et nyt -og forhåbentlig, LYKKEBRINGENDE år 2014, hvor mit ambitionsniveau omkring bloggen er højt, som aldrig før. Bloggen er omsider gået hen og blevet mit fristed, mit shoutout. Tak fordi, at I giver mig lov<3

Det er klart, at når man laver et indlæg som det HER, vil der være delte meninger om sagen. Faktisk, har jeg været lidt i debat med mig selv om, hvorvidt jeg skal lave det her part 2-indlæg, som egentlig er en “efterfølger” til det første, men hvor omdrejningspunktet er de kommentarer jeg har fået på FB for i det hele taget, at have lavet indlægget i første omgang. “Fy – du skulle skamme dig, Sabrina”!

En kommentar lyder på, at min reseach i forhold til første indlæg er dårligt og at jeg skulle “ha ro i trussen”. Da jeg skrev indlægget, skrev jeg det for, at skabe debat velvidende om, at sagen var en fjer, der var blevet til fem høns – og dermed VAR sagen allerede lukket, slukket og afsluttet, da jeg offentliggjorde mit indlæg.

Den næste kommentar lyder på, at jeg skulle ha’ konkluderet “at ALLE forældre, der har ladt sit barn smage alkohol, er nogle dårlige forældre – og deres børn skulle omgående tvangsfjernes”. Hér er det så, at JEG siger “ro i trussen, derude”! Jeg synes måske lidt, at der er nogle ting, jeg bør “udrede”i denne forbindelse, da der sidder nogle mennesker derude bag skærmen og har følt sig truffet og som nærmest har “proppet” i munden på mig, at jeg “skulle mene”, at der sidder nogle derude, der måtte have nogle  VIRKELIGE dårlige forældre fordi, at de fik lov at smage alkohol, som barn?

Det er jo ikke det jeg siger når jeg skriver, at et BARN på 15mdr. slet ikke skal i nærheden af alkohol og at det er dybt ansvarsløst. Har I læst artiklen? Snakker vi om det samme barn? Ærligt, jeg er sgu lidt usikker på det? Det er Sander vi snakker om, right? Er vi enige? Godt så! Nu lukker jeg den PÅSTAND godt og grundigt! Jeg har slet ikke kompetance til at udtale mig om mine læseres forældre – ergo, jeg ved simpelthen ikke, hvor det kommer fra – jer der føler jer truffet. Det eneste barn jeg har nævnt er den 15mdr. gamle baby – det er HAM vi…… JEG taler om! Og dermed er DET understreget.

Der hvor kæden hopper af (tror jeg), er at der er delte meninger mellem os omkring, hvor grænsen går mellem barn og teenager. I sagen om Sander taler vi altså om et BARN på 15 måneder! Og ja, det er sgu, at være en dårlig forælder, at lade sit barn sutte på en flaske med alkohol…. eller det er det i hvert fald i MINE øjne. Om der sker skader og ulykker ved det er egentlig underordnet. Det er princippet i det! Og at datteren ovenikøbet slipper afsted med, at lave en joke ud af det på sin facebook-profil er jo også fuldstændig idioti. Ærligt, lad vær, at bilde mig ind, at moderen ikke har set det og grinet ligeså højtlydt af det – nærmest tåre-trillende – akkurat, som sin datter? Det er de færreste, der ikke er venner med sine forældre på facebook. Men igen – nej, I har ret. Jeg kan ikke udtale mig om det. Tænk alt det lille Sander er gået igennem, hvad angår politiet, der pludselig skal undersøge sagen, hvor HAN er midtpunkt. For slet ikke at tale om alverdens tjek og undersøgelser på sygehuset – heriblandt blodprøver.

Den næste kommentar går direkte og personligt på, at jeg er “snævresynet” og “jeg burde ha’ dårlig samvittighed over, at have blæst en afsluttet sag op”. Hey, hey, hey… Det er jo altså JER der vælger, at kommenterer på mit indlæg og får det blæst op. Jeg undlod afslutningen af sagen i mit indlæg helt bevidst for IGEN, at skabe en debat. Det må da for guds skyld være op til folk selv, hvor meget og hvor lidt, de har valgt at læse omkring sagen. Det kan da for delen ikke være MIN opgave? Jeg kan på ingen måder se, hvordan jeg skulle have blæst denne her sag op. Jeg skriver et indlæg, offentliggøre min mening og skaber debat – og pludselig regner det med “hate” ned over mig. Fair – not fair?

Jeg nævner begrebet “tvangsfjerning” i det indlæg, jeg henviser til øverst. Iøvrigt står jeg stadig ved min holdning på baggrund af den ene begrundelse, at jeg mener, at man bør opfange problematikkerne inden der sker skader og ulykker. Er I klar over, hvilke skader det her barn kunne have fået, hvis ikke det i virkeligheden var en fjer, der var blevet til fem høns? En sag som denne bør tages alvorlig, hvilket den jo også er blevet. – og nej, det er sgu ikke en skid spild af ressourcer! Hvis der først er sket skader bliver det FØRST dyrt med ressourcer. Ved I hvad der er spild af ressourcer? Det er, at man ligger en sådan besked ud på sin facebook-profil og hele møllen sættes igang! DET, mine kære læsere er SPILD af ressoucer. Hvorfor overhovedet udsætte sig selv, sin lillebror og iøvrigt sine forældre – ja i det hele taget familien for det? Det er at gøre grin med systemet – og jeg kan ærligt ikke sætte mig ind i den tankegang!

En kommentar lyder på, at jeg får skyld for, at udstille søsteren. Hmm.. okay, nu er jeg så the bad guy eller hvad? Helt ærligt, hvis jeg lavede en lignende status som søsteren, så BEDER jeg jo om, at få opmærksomhed – jeg BEDER om, at nogen skal kommenterer på det, bryde ud i grin eller forarges – jeg ØNSKER bevidst opmærksomheden! Synes måske lige, at det er vigtigt at huske, at jeg altså ikke er den eneste, der er blevet stik hamrende tosset på den lille drengs vegne. Der er sikkert flere derude, som har skrevet et værre blogindlæg end mig i forbindelse med denne her sag – og jeg synes endda jeg holder det rimelig sober og neutralt.

En ting, jeg har svært ved at forstå og det er ikke kun i forhold til denne sag, er at der nærmest SKAL ske skader eller ulykker FØR systemet skrider til handling – og det var faktisk pointen med det første indlæg. Utroligt, at der ikke er flere, der fangede den! Heldigvis skete der ikke noget med lille Sander, men som jeg ser det, er der stadig en problematik i, at man lader et SÅ lille et barn (15måneder) sutte på en flaske med alkohol – altså hvad bliver det næste? Et barn i den alder er meget udforskende. Hvad nu hvis han ikke var under opsyn? Du kan jo ikke forklare et lillebarn at “det er alkohol og det er fy ba bab” – grow the fuck up og ta’ noget ansvar! Den mor er stadig ikke det ideelle billede på en god forælder i mine øjne. Sorry to say, men det er hun bare ikke.

Jeg vil skide på ressourcerne! Op i røven med ressourcerne – de er til for at blive brugt! Læs bare artiklen om Lille Christian, der mistede livet fordi lægerne ikke ville foretage en røntgen-skanning af barnets hals for med garanti at udelukke, at han ikke havde slugt det batteri. Barnet dør fordi lægerne ikke ville bruge ressourcer på det – hvor flot er det? Har ingen respekt for det. Min pointe er bare: Opfang problematikkerne før der sker ulykker!

Men kære læsere, jeg lukker den her i håb om, at i VED, at jeg lavede indlægget for at skabe debat og ikke for at starte en hætch, der kører personligt mod hverken jer, jeres forældre eller mig. I har sikkert alle nogle fantastiske forældre – igen, jeg kan ikke udtale mig om det. Kender jer ikke. For en anden gangs skyld, så ta’ lige og LÆS det jeg skriver – ord for ord – før i bitch’er og køre den her debat helt af sporet. Det er faktisk ret tankevækkende, at man ud fra ét debat-indlæg kan få så mange op af stolene og råbe og skrige af mig verbalt og skriftlig bag en skærm.  God aften til jer!
____________
BTW!  Oplægget med indlægget på facebook-gruppen og de tilhørende kommentarer har jeg valgt, at slette. Jeg VIL simpelthen ikke accepterer, at få skyld for at hænge folk ud! 

Kære læsere!
Tusind tak til alle jer 27 fra indlæggene HER og HER, som har deltaget i min hemmelige give-away. Det er således, at jeg først kan forvente, at modtage det sidste til min give-away imorgen, hvilket betyder, at I kan se frem til at modtage jeres give-aways i starten af det nye år.

Men, men, men…. Vinderne ER allerede fundet!! Derfor vil jeg bede jer om, at tjekke jeres E-mail med det samme!

Har du deltaget i min 24.december give-away?
Nedenfor kan I se en oversigt over, hvem der har sponsoreret lige netop denne give-away, – og hvad præmien er:
Denne give-away er udarbejdet i samarbejde med Sinful.dk, som har været så søde, at sponsorer hele 3x Intimate Organics massageolier – én til hver af de 3 vindere. Tjek din e-mail og se om du er den heldige!

Har du deltaget i min “KCASOWS, no2. “- give-away?
Nedenfor kan I se en oversigt over, hvem der har sponsoreret lige netop denne give-away, – og hvad præmien er:  

Denne give-away er udarbejdet i samarbejde med “Sabrina’s blog“. Der udloddes 1stk. Maroccan Argan Oil til én heldig vinder! Tjek din e-mail og se om du er den heldige! 🙂

Jeg læste lige en artikel på BT omkring hende søsteren, der havde “lokket” en halv mokai i sin 1årige lillebror og uploader det på facebook med teksten:

“Fik lokket en halv mokai ned i lille Sander! Han tumler rundt og ser lidt små forvirret ud, gad vide hvorfor?”

Hvad fanden i helvede tænker hun på? Gud fader i skuret, hvor må det dog være pinligt, at skulle forestille at være 18 år gammel og så gøre sådan noget ved sin egen lillebror- ja, bare at kunne komme i tanker om det, er jo rent ud sagt vanvittigt og ren idioti, føj for helvede!
Ikke nok med, at denne kvinde……hm “umodne pige” til lorte-storesøster lagde det ud på de sociale medier med en undertone af noget, der skulle have forestillet, at være “sjovt”, så skriver hun rent faktisk også en kommentar om, at barnets MOR godt ved, at “mokai-til-barn”-handlingen foregår og finder sted! Altså er den mor totalt tabt bag en lastvogn eller hvad i himlens navn foregår der?? Like mother – like daughter. Hold kæft, det er sgu da tankevækkende! Jeg ville skamme mig noget SÅ grusomt, altså – føj!

Jeg har virkelig ondt af den lille dreng ved navn Sander. Det kunne jo virkelig være endt helt galt. Enhver ved sgu da, at man ikke må hælde alkohol på et lille barn – ja børn i det hele taget! Hold kæft, hvor jeg dog håber, at dette barn bliver tvangsfjernet!

Hvad er jeres mening om denne artikel? Læs artiklen HER, hvis du endnu ikke har fået den læst. 

Godaften kære læsere!
Hvad så? Er I mon ved, at være klar til jul? Det er jeg. Min kæreste og jeg blev hentet af mine forældre for at overnatte hos dem. Det er ligeså nemt i stedet for at fare og flyve frem og tilbage imorgen. Vi havde over 4 poser fyldt med gaver til familien og hinanden, så det var en stor hjælp, at blive hentet i bil med alt den “pakke’n’gut”.

I eftermiddags fik mine forældre og jeg pyntet træet, som traditionen følger. Træet? tænker I sikkert. Ja, der er ganske rigtigt ikke noget juletræ på billedet ovenfor. Det er ganske vidst traditionen tro, at gaverne ligger med stor spænding og forventningsfuldt under juletræet, men det gør de ikke hos os i år. Min mormor har for nyligt erfaret, at hun desværre ikke kan tåle gran. Hun er multiallergiker Det er virkelig “uhygsomt” her op til jul. Men vi forsøger, at få det bedste ud af det med juletræet på terrassen og gaverne indenfor på juletræs-tæppet. Det skal nok bliver smadderhyggeligt og stemningsfuldt, som altid, trods den lille justering. Der skal være plads til alle.

Gaverne I ser på billedet er udelukkende nogle mine forældre, kæreste og jeg har købt uafhængigt af hinanden – og tæppet er allerede ved at drukne i pakker. Jeg turde slet ikke tænke på, hvordan det oprindelige billede med alle gaverne vil komme til at se ud imorgen når først min onkel, mormor og morfar har lagt deres gaver hen til de forliggende. Det er med sikkerhed en overordentlig og knap en så overkommelig opgave det “hersens” bette tæppe har fået pålagt sig: Mon det overlever? Følg med imorgen…….

Spørgsmål fra en læser: 
Hvordan holder du jul, Sabrina? 

Morgenhygge og kirke…
Mine forældre og jeg plejer, at julehygge med morgenbrød og stearinlys d. 24.december. Hen på eftermiddagen plejer vi, at mødes med mine bedsteforældre og onkel ovre i kirken til den traditionelle julegudstjeneste – og jeg elsker det!

Jeg – Et latterligt menneske…. 
Jeg kommer ellers ikke i kirken, så man kan jo egentlig godt kategorisere mig, som lidt latterlig. Hvorfor kun komme der den ene gang om året, hvis ikke man ellers kommer der? Men jeg synes faktisk, at det er hyggeligt. Jeg gider ikke gå i kirke hver søndag og føle det som en byrde, at komme der. Nej, så hellere møde op den ene gang om året, hvor man bare virkelig glæder sig til det helt inderst inde. Der er bare et eller andet virkelig hyggeligt over julesalmerne og ja, i det hele taget hele den stemning, man går og opbygger i hele december måned. En ubetinget kærlighed.

Min tro på gud….. eller hvad der nu er derude.
Jeg tror på gud. Jeg tror på, at der er noget, der er større end os. Noget vi ikke er herre over og noget, som vi ikke selv er i stand til at kontrollere, men som er der når vi mindst venter det og har mest brug for det. At gå i kirke d. 24. december er måske min måde, at vise min taknemmelighed overfor gud. At jeg har alle dem jeg elsker omkring mig lige netop den aften, betyder så uendeligt meget for mig. Tænk, det er der jo så mange andre, der ikke har. Vi har alt, at være taknemmelige for i min familie. Ja, jeg ved ikke.. Måske er det mest en aften, som juleaften, hvor vi mennesker virkelig bliver et flokdyr. Vi har det bedst når vi alle er samlet. Vi SKAL alle helst…. være samlet.

Facebook status….
Jeg lavede en status forleden en dag på facebook (d. 20.december, vidst nok), som egentlig kom til udtryk ved, at jeg kunne høre juleklokkerne bimle fra min lejlighed. Denne status beskriver meget godt, hvordan mine følelser er omkring julen:

“Uhmm kan høre juleklokkerne bimle fra min lejlighed – 4 dage mere og så er der dømt julegudstjeneste, balance og ro i kroppen – og juleaften! Fuck gaverne – det er stemningen og taknemmeligheden over, at jeg har alle de mennesker, jeg elsker omkring mig ved bordet om aftenen, der betyder noget! <3” 

Efter Gudstjenesten, Lillebror…
Når Gudstjenesten er slut plejer mine forældre og jeg altid, at gå et smut forbi kirkegården til min lillebror og ligge et lille oasis-hjerte med de fineste blomster og tænde et lys for ham og “ønske glædelig jul”. På den måde er han med os fysisk ved mødet på kirkegården og i tankerne derhjemme. Det lyder måske lidt åndsvagt, men jeg har altid støttet mig til tanken om, at han er som vinden. Jeg kan ikke se ham, men jeg kan mærke ham. Og hvis der er noget i december måned, så er det vinden – og det alene formår, at fremme et smil på mine læber.

Selve juleaften derhjemme….
Vi plejer, at skilles med mine bedsteforældre og onkel lige efter gudstjenesten for at komme hjem og hvile inden aftenen falder på og vi skal hygge. Vi holder altid jul ved mine forældre, da det er dem, der bedst har pladsen til det. Mine bedsteforældre og onkel ankommer igen omkring 17.30 og hygger med et glas vin inden maden bliver serveret et sted mellem 18.30-19.00. Det er alt efter, hvordan det lige passer ind. Efter mad og ris’ala’mande venter gaverne. Vi har valgt, at vi sidder og kigger på, at hver enkel pakker sine gaver op – en efter en. Det er som regel den ældste, der starter og den yngste til sidst. Det er rigtig hyggeligt, men jeg tvivler på, at der kan være ret mange andre, der gør det på samme måde. Vi er kun 6-7 juleaften, så det kan lige gå inden det bliver alt for sent. Det tager jo som regel nogen tid, at pakke sine gaver op. Når alle har pakket sine gaver op går vi i al respekt rundt og siger tak til hinanden med et ordentlig juleknus – og efter en time derfra siger vi godnat og tak for idag.

Pakkeleg, hvornår?
Som noget nyt i år, har vi fravalgt pakkespillet og udskudt det til juleforkosten ved mine bedsteforældre dagen efter. Så er der også lidt skæg og ballade, at glæde sig til dér. Det hele kan nemt gå op i pakker og det er der ingen af os, der er interesserede i. Julen er hjerternes fest – det kommer ikke an på det materielle.

Hvordan forløber juleaften for jer, mine kære læsere?
Husk at deltage i min 24.december give-away HER (udløber imorgen) og min hemmelige give-away HER (udløber d. 26.december)!