Jeg synes det er på tide med en give-away hér på bloggen. Selv, elsker jeg smykker og det er LIGE nøjagtig, hvad denne give-away kommer til at omhandle. Men, men men!! Derudover, så er der en lille fin ekstra præmie. Det er fedt, at man kan være lækker og se lukseriøs ud med smykker, men hvad så med den ultimative selvforkælelse i form af ansigtsprodukter? Jeg har været så heldig, at få fat i disse to lækre ting, der nu skal udgøre en samlet GOODIEgive-away, som jeg vil være med, at langt de fleste vil have fingrene i.

Hvis du vil have fingrene i denne lækre Drink Up Intensive Overnight Mask af Origins og denne super funklende glamourøse fingerring, skal du gøre følgende: 

1) Følge bloggen med bloglovin HER!
2) Skrive din ærlige mening om min blog i kommentarfeltet, inkl. dit navn og email.

Jeg trækker vinderen d. 1.april kl. 12, således at alle har god mulighed for at deltage! 🙂
– Held og lykke!

Jeg fik et chok, da jeg åbnede min indbakke hér i eftermiddags. Hold op, hvor var der kommet mange mails fra jer og hvor er i dog nogle fantastisk søde læsere! Nogle af jer var så søde, at ønske mig held og lykke med Castingen i søndags og andre har de sidste 2 dage været ved at sprænge af nysgerrighed over, hvordan det hele er gået. Derfor laver jeg dette indlæg.

Vi ankommer allerede en hel time inden, at jeg er sat på til at skulle castes. Helt præcist ankommer vi kl. 18 til Hotel Western i vejle – og hold da op, hvor var det bare et lukseriøst sted. Oppe i mit hoved havde jeg bare regnet med, at det skulle foregå på et eller andet tilfældigt “discount” hotel og forinden castingen havde jeg slet ikke tænkt på lige at google stedet. Næ, jeg havde nok at gøre med at finde ud af krak’s vejledning til, hvordan dælen jeg i det hele taget skulle finde stedet. Steder er der sgu nok af, men jeg skulle helst ende det helt rigtige sted, nemlig på Hotel Western i Vejle. Jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at være så neutral som muligt. Ikke for overvurderet tøj og ikke for meget make up. Jeg er den jeg er, så take it or leave it – og det var med dén attitude på, at jeg tog til castingen. Hvorfor lave om på sig selv?

Da jeg gik gennem dørene til hotellet og kom ind og så hvor flot og lukseriøst et sted, jeg var havnet på, var jeg glad for, at jeg i det mindste havde taget en lille fin blazer på. En blazer er jo ikke som sådan noget ekstra ordinært og fint, men det er alligevel bedre end at komme i en cardigan eller striktrøje. Med blazeren på, følte jeg, at jeg godt kunne tillade mig, at *puste ud*  og tænke “jeg har sgu alligevel nok en lille…… LILLE bitte smule styr på mit shit”.

Jeg fortalte i receptionen, at jeg skulle til casting og fik at vide, at jeg måtte tage plads i en af læder sofaerne skråt overfor receptionen. Alt på stedet så bare så fint, skrøbeligt og dyrt ud. Jeg var helt overvældet og tænkte med mig selv “Hold kæft Sabrina, her passer du sgu da ikke ind”. Jeg har altid sat pris på de små værdier i livet. Jeg har aldrig haft brug for en masse luksus – og stedet her var meget luksuspræget.

Da det hér er en lukket casting, havde alle fået et specifikt tidspunkt hvorpå castingen af den enkelte skulle foregå. For mit vedkommende var det kl. 19.00 sharp. Jeg bliver kort tid efter ankomst mødt af 3 castere, der pænt giver mig hånden og byder velkommen. Jeg får at vide, at der vil gå et øjeblik og så vil de gerne have mig ind til en samtale. Herfra vil jeg tro, at der går små 10 minutter, hvorefter jeg så bliver hentet og ført ind i lokalet, hvor castingen skulle foregå.

I dag, to dage senere er jeg stadig helt overvældet over, hvor pænt de tog imod mig. Jeg fik ikke andet end ros skulderklaps med på vejen. Faktisk så afbryder den ene mig idet jeg er ved at fortælle lidt om mig selv. Hun sagde, at hvis jeg var hendes datter, så ville hun være ovenud stolt af mig, da jeg er yderst fornuftig, ambitiøs og et utroligt jordbundet menneske. Jeg var et dejligt selskab, at have inde til castingen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig smiler ved tanken om hendes kommentar, personligt til mig. Det rørte mig virkeligt!  Selvfølgelig har jeg nogle forældre, der er stolte af mig. Det har de aldrig nogensinde lagt skjul på, men det betyder sgu da meget, at helt fremmede, som aldrig har mødt mig før, kan aflæse mig så klart og tydeligt på bare små 20-30minutter. Det er jo helt vildt!

Til slut får jeg at vide, at jeg har gjort det rigtig rigtig godt, og at jeg med garanti vil blive kontaktet indenfor en måned – hvad enten de vil have mig med eller ej. Inden castingen vaklede jeg meget mellem om jeg skulle gå til denne casting eller ej. Normalt er jeg ikke typen, der går med på den slags. Men netop fordi, at jeg havde de negative tanker om castingen og hvad der kom til at ske efterfølgende, endte det med at jeg tog udfordringen op, kastede fordommene og skræk-scenarierne over skulderen, og tog afsted.

Uanset om jeg bliver valgt til eller fra, så har det her været en kæmpe oplevelse, der har givet mig utroligt meget igen. Jeg er superglad for, at jeg overvandt alle de tusindende tanker, jeg havde i mit hoved, og tog afsted. På forhånd kender jeg selvfølgelig ikke bagsiden af medaljen, men jeg VED at den er der og jeg med garanti får den at føle, hvis jeg bliver valgt. Faktisk, så vil det overraske mig, hvis de tog mig med. Det ville virkelig komme bag på mig, selvom jeg fik at vide, at jeg havde leveret dem en rigtig god casting.

Den ligger sådan lidt 50/50, set fra min optik. Enten vil de have en person, der har en fantastisk evne til at aflæse spillet og som deltagerne ikke bare lige kan køre rundt med (mig) eller også, så vil de have nogle “dumme” og naive typer, der ikke gennemskuer en fløjtene fis af, hvad der foregår.

Jeg har faktisk tænkt lidt på, om jeg ser lidt “dullet” ud på mine billeder her på bloggen – gør jeg det? For hvis det i virkeligheden er dét indtryk, der gjorde at jeg blev ringet op, så har de taget grueligt fejl af mig og så bliver jeg med garanti ikke valgt. Jeg er en fornuftig pige, der har overblik over enhver situation. Jeg siger min mening, hvis man beder om at få den og så er det egentlig op til personen selv, at vide, om man er klar på at høre den. Altså alt det der fnidder fnadder, kan jeg i det hele taget ikke tage mig af. Hvis jeg skulle være så uheldig, at blive trådt på, så har jeg en sarkasme uden lige – og den er ikke sjov at komme under, trust me. 🙂

Men tiden må jo vise, om jeg bliver valgt til eller fra. Det er spændende – uanset, hvilket svar jeg ender med at få i telefonen når de ringer. Det har helt sikkert været oplevelsen værd! Og nå ja… Så fik vi (mor, mormor og jeg) da også lige spist middag i hotellets restaurant. Vi blev rigtig forkælet, sikke en service! Man følte sig sgu næsten, som en helt royal!

Kære læsere! Jeg har en vigtig ting, som jeg simpelthen bliver nødt til, at fortælle jer. Det er virkelig ikke lige den aller’fedeste besked, jeg kommer med her. Men uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så kan udfaldet ikke blive anderledes og det må jeg, hvad enten jeg vil det eller ej, acceptere.

For snart 2 uger siden var jeg så uheldig, at lave et vrid i min ryg. Jeg løftede forkert på arbejdet. Alle kender det. Det hele skal pludseligt gå lidt stærkt og man glemmer, at bruge de metoder, man har fået i forhold til, at løfte tunge ting på arbejdspladsen. Jeg glemmer, at dreje i hele kroppen, da jeg løfter. Jeg drejer kun overkroppen og får lavet et ordenligt vrid, som indtil videre har kostet mig næsten 2000kr. på bare 6 behandlinger hos en kiropraktor.

Jeg har ydermere fået reserveret tid til yderlige 2 behandlinger mere. En tid hos en fysiurgisk massør og atter en tid hos min kiropraktor. Ind til videre, kan jeg mærke at behandlingen gør en forskel, men hold kæft, hvor jeg synes det går langsomt og værre endnu, så er det SÅ smertefuldt! Har aldrig oplevet noget lignende. Der skal meget til at slå mig ud og jeg har en meget høj smerteterskel. Jeg er ikke typen der bare ligger mig ned og tuder. Jeg er stærk modstander af smertestillende, ja i det hele taget medicin. Jeg vil hellere have ondt end at proppe mig med smertestillende. Men de her smerter har godt nok fået mig godt og grundig ned med nakken i denne her omgang, puha!

Det irriterer mig grænseløst, at det her er kommet til at gå SÅ  voldsomt udover min træning. Jeg har netop ikke kunnet træne de sidste 14dage pga. skaden. Det er knapt nok, at jeg har kunnet holde ud, at være på arbejde Jeg ved, at mange af jer følger med i mit forløb fra non-fit til fit, og det er super fedt, at I gider! Derfor er det også rigtig træls, at skulle fortælle, at jeg, pga. skaden, bliver nødt til at sætte mit “Fit på 100dage”-challenge på standby for en tid. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor lang tid der går før, at jeg får lov at træne igen.

Det første billede i indlægget er et “før-billede” og er dermed taget FØR jeg begyndte den intensive træning. Lidt sjovt at se, hvordan min mave “hænger” mere på det første billede. De to andre billeder er taget idag. Ta’ jer ikke af min lille parodi af “posering”… Eller hvad vi nu skal sige det ligner.

Jeg har mildest talt motherfucking ondt i min ryg, hvilket også resulterede i nogle “ikke så optimale”-billeder. Selvom jeg er ærgerlig over min situation lige nu, så kan jeg dog alligevel se, at der er sket forandringer fra da jeg startede og så til nu, men jeg ser ikke billederne som min endestation, langt fra. Så snart jeg er ovre skaden, så vender jeg tilbage for fulde hammer.

Jeg håber, at I stadigvæk gider at følge min blog – OGSÅ selvom, at træning ikke bliver det primære omdrejningspunkt for den næste (forhåbentligt korte) tid hér på bloggen. 

Kender jeg mon nogen, som kender nogen her i blogland, som har nogle kreative ideer til, at sætte en header sammen – og som har smadder meget lyst til at designe MIN header?

Jeg ved det, jeg ved det, jeg  ved det. Det her er muligvis det man vil kalde for “brok i småtingsafdelingen…”. Jeg burde  jo egentlig føle mig totalt smigret og give mig selv en high five og et kæmpe klap på skulderen efterfulgt af et lille fnis, som symbol på min fryd over, at der rent faktisk er nogen, der prøver at efterligne mig.

Selvfølgelig smiler jeg da også lidt indvendig over, at nogle mennesker ser mig, som en inspirationskilde. For hvis ikke det er dét, der i virkeligheden er tale om – altså at jeg bliver set, som en inspirationskilde, så ser jeg ikke nogen grund til, at der for 4. gang LIGE NU er én, der kopier billedet fra min header og bruger det som header. Jeg hader når folk ikke selv kan være bare en lille bitte smule kreative selv. Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg træder nogen over tæerne i dette indlæg. For det VED jeg, at jeg gør! Min holdning til, at man kopier en andens header er, at det er usmageligt. Personligt ville jeg ikke have lyst til, at følge en blog, der IKKE er sin egen.

Selvom at jeg satser MEGET MEGET stærkt på, at I læsere efterhånden kender mig, så strejer tanken mig alligevel; Hvordan kan I vide, at headeren er MIN ide – og ikke én andens? Ens indtryk bliver vel bestemt ud fra, hvilken blog man besøger først, tænker jeg? Hvis jeg nu besøgte en blog med en specifik header, der gør at jeg føler mig interesseret i bloggen og jeg så lidt efter finder en blog med tilsvarende header – hvad skal jeg så tro? Hvem er copycat? Det er vel i bund og grund ikke til at finde ud af – og derfor synes jeg faktisk, at det udgør en risiko for MIN blog, at der er en anden – eller flere der kopier mig på headeren. Nu har jeg jo sådan set oplevet det et par gange. Lucky me…..suk.

DERFOR søger jeg én eller flere, der evt. kunne have lyst til at designe min fremtidige header. Iøvrigt synes jeg, at det kunne være SMADDERFEDT, hvis jeg havde en læser, der ville være helt vild for, at designe den! 🙂 Jeg er åben for alle slags bud!

Skriv blot til mig i kommentarfeltet nedenfor, hvis det kunne være noget for dig! 🙂
Jeg GLÆDER mig til at hører fra dig – uanset om du er læser eller ej! <3

Som I måske har regnet ud (vha. overskriften), så har jeg besluttet mig for, at gå til casting på det her helt nye og spændende program, der produceres af selveste Mastiff. Jeg synes, at jeg har fået vendt en million tanker i hovedet omkring alt det her og føler egentlig ikke, at jeg taber noget ved, at gå til castingen.

Mit dilemma lige nu er så bare; Hvad dælen tager man på til en casting? Jeg er fast besluttet på, at holde mit image. Jeg vil  ikke lave om på mig selv og dermed går jeg meget op i, at bevare jordforbindelsen til trods for, at alt det hér er gået sindsygt stærkt for mig. Jeg blev kontaktet i fredags, hvor jeg fik weekenden til at tænke det hele igennem. I dag skulle jeg så afgive svar omkring castingen og på søndag skal jeg så til casting. Hvad jeg føler når jeg tænker og hvad jeg tænker når jeg føler, er faktisk komplet umuligt at svare på lige nu. Jeg er stadig helt “forpippet” over, at Mastiff overhovedet har ringet til mig. Lille mig!!!

Hvad ville I tage på til en casting? …Help me out here, girls!