Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg følger Gustav Salinas både på instagram og på hans FB-fanside. Jeg synes han er super herlig og så har han bare så stort et hjerte, som jeg beundrer. Han er en kæmpe inspirationskilde for mange mennesker, og især for dem, der er homoseksuelle. Gustav viser, at det er okay at være, som man er. Jeg synes kun, at det er fedt, at han er blevet en del af medieverdenen.
Jeg forstår simpelthen ikke de der negative og spydige kommentarer folk kommer med ang. hans nyudgivelse af bogen “Mit sande jeg”. Kan det virkelig være rigtigt, at nogen mennesker synes, at han er så irriterende? Jeg fatter det simpelthen ikke. Den rolle han spiller i f.eks. “For lækker til love”, er for mig at se, ikke helt identisk med den “private” Gustav. Altså manden er jo ikke ligefrem tabt bag en lastvogn når han bliver interviewet, vel? Han disker op med fantastiske argumenter og bud på, hvordan han oplever verdenssituationen. Jeg synes det er synd, at man undervurderer ham på forhånd fordi han er kendt fra reality.
Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke ligefrem er de skarpeste knive i skuffen, som bliver udvalgt, som en del af reality. Og hey, jeg har også selv haft mange tanker om, hvorvidt jeg selv egner mig til reality i forbindelse med den casting, jeg var til i februar måned. Tankerne og indlæggene, 3stk’s, omkring castingen kan du læse HER (opringningen fra Mastiff), HER (Påklædning til en casting) og HER (hvordan det gik til selve castingen.
Jeg er endnu ikke selv kommet nærmere svaret på om jeg egner mig, men jeg VED at jeg kommer til at skille mig ud, hvis jeg bliver valgt til Mastiff’s nye reality program. Jeg er nemlig ikke naiv og jeg gennemskuer det mindste luskede, der foregår bag min ryg.
I hverdagen har jeg også en utroligt stærk mavefornemmelse, som jeg følger 110%. Det er nogle gange som om, at jeg “ser” tingene før de sker. Sådan lidt “dejavu”-agtigt. I takt med jeg bliver ældre og samtidig turde og lære, at lytte bedre til mine egne anelser og fornemmelser – jo mere bliver jeg bevidst om alle de forudsigelser, der i virkeligheden optager mit hoved og som i sidste ende gør, at jeg får ret omkring et menneskes adfærd eller en given situation, som kommer til at ske. Jeg er på ingen måder synsk, men jeg analyserer og fortolker alt hvad jeg kommer i nærheden af, som f.eks. mine omgivelser og de mennesker, der befinder sig omkring mig og så har jeg en hukommelse uden lige!
Personligt tænker jeg, at det kunne være et sundt input, at få en som mig med i reality. Jeg kan på mange måder være et friskt pust, da jeg skiller mig ud – akkurat, som Gustav har gjort det. Jeg beundrer virkelig hans arbejde omkring kræftsyge Emilie. En episode er f.eks. at Emilie kæmpede i børnehaven med at blive drillet for ikke at have hår. Gustav bestiller floks en kagemand UDEN hår og søger til børnehaven og forklarer de andre børn, hvorfor Emilie ser ud, som hun gør og vigtigst af alt, at det er HELT okay. Jeg tager VIRKELIG hatten af for ham! Han gør virkelig en forskel for mange mennesker, set fra min optik. Her er f.eks. beskeden Gustav modtog fra Emilies Familie efter han trådte i aktion overfor mobningen i børnehaven.
SMS’en ovenfor er lige nøjagtig hvorfor, jeg super godt kunne tænke mig, at læse hans bog. Jeg er virkelig nysgerrig på, at få noget mere at vide om, hvem Gustav er bag facaden. De små informationer, som f.eks. episoden med Emilie er jo én af mange facts omkring Gustav og hvordan han i virkeligheden er, som person. Jeg kan simpelthen ikke tro andet end at han vil synes endnu mere unik når først man har læst hans bog.
Hvad synes I om Gustav og kunne det falde jer ind, at læse hans bog?