Jeg har kun tænkt gode tanker om Dove og den seneste reklame kampagne, der er blevet kørt. Reklamen handler om, at vi skal være glade for vores krop og få et mere positivt syn på den. En række kvinder bliver i reklamen spurgt, hvad de synes det bedste ved deres kroppe, er. Tankevækkende det end er, så er der ingen, der helt 100% kan svarer på spørgsmålet. Svarene bliver til et “øh bøh buh….ehmm”- don’t know! Jeg synes faktisk, det er super ærgerligt.

Billedet bliver dog et helt andet når kvinderne i reklamen bliver spurgt om, hvad de bedst synes om ved deres venindes krop, og der bliver svaret promte uden nogen tøven. Dét i sig selv, er jo dejligt. Hvem elsker ikke komplimenter? Men jeg synes alligevel, at det giver mega meget stof til eftertanke, at man ikke kan marker én eneste ting ved sin egen krop, som bare er unikt i ens EGNE øjne. Langt hen ad vejen “siger vi jo”, at vi er “ligeglad” med, hvad omverdenen tænker og mener om os, hvad enten det er personligheden eller udseendet, der er omdrejningspunktet. Men hvorfor er vi så pludselig holdt op med at rose os selv?

Subjektivt er vi aldrig helt tilfredse – og hvorfor egentlig? I virkeligheden burde det være ligeså nemt, at nå frem til sin egen subjektive forestilling når det gælder os selv. Men af en eller anden årsag, har vi en tendens til at være super kritiske og vi har generelt lettere ved, at se objektivt på spørgsmålene omkring udseendet, og dermed sagt er det lettere for os, at svare konkret når andre mennesker skal vurderes. Dét i sig selv synes jeg er tankevækkende. Jeg ser for mig et billede af generation “dårligt-selvværd”, et dårligt selvværd vi langt hen af vejen selv har skabt. Mændene klager jo aldrig. De fejl vi ser, ser mændene på ingen måder. Så hvorfor er vi så kritiske? Mit bud er, at kritikken kommer med det, man hører om i medierne og på de sociale medier. Vi gejler hinanden op til de usunde mål, vi i virkeligheden godt ved, er helt urealistisk at opnå og hvor det bare gælder om, at overgå hinanden.

En ting jeg aldrig lære at forstå, er brystoperationer. For lige at tage mig selv, som et eksempel, så er mine bryster ikke så store, som de har været, hvilket er et resultat af min hårde træning. Men det får mig da ikke til pludselig at sadle om og tænke “nå, nu hvor jeg træner så har jeg ikke så store bryster, som jeg havde engang – synd for mig. Puuuuh, jeg bliver NØDT TIL lige og ha’ lagt et par milliliter i hvert bryst!”. Der er jo ingen andre end mig selv som kunne finde på, at stille krav til hvordan mine bryster skal være.

Bryster er dejlige, men hvorfor er de SÅ vigtige? Jeg lære ikke at forstå det foreløbig. Gudhjælpema’ om der ikke også er kommet en sprit ny trend, hvor man ligger make up på brystet for, at det skal se ud af mere!? Altså det er jo laaaaangt bedre end at få lagt plastik i brysterne, men make up på brystet virker altså også en smuuuuule desperat i mine øre….

1) Hvilken opfattelse har du af din egen krop? Hvad er godt? Hvad er dårligt? Hvilke ting ville du ændre, hvis du fik chancen – og hvorfor?

2) Er “makeup on the boobs” en trend, du følger – eller vil begynde at følge? I så fald, hvad gør den ved dig – bliver du mere selvsikker? Hvilke følelser går igennem dig?

3) Hvad er din indstilling til mediernes indflydelse? Føler du dig påvirket og lader dig rive med?

 

H for Heartless. Der er kun ét, at sige. I’m forever hooked! Personligt elsker jeg gys, og gerne de gys, hvor den røde tråd i fortællingen ikke allerede kan afsløres efter første afsnit. Jeg er draget af spændingen og uhyggen omkring fortællingen. Jeg elsker, at historien har led tilbage i 1600-tallet, hvor en helt anden, men ikke ubetydelig historie udspiller sig og danner link frem til Sofie og Sebastians historie som det primære omdrejningspunkt, følges i Heartless.
Og helt ærligt. Sebastian Jessen er jo for sygt lækker, at se på i denne serie. Og Julie Zangenberg. Well, I’ll turn into a lesbian for her! 🙂

Følger I også med i heartless? & hvad synes I om serien? 

Min kæreste og jeg er netop hjemvendt fra en tur i sommerhus med familien. Det har været sindsygt hyggeligt og så fik vi lige fejret min onkels fødselsdag på en mere solrig dag end det vejr, der blev serveret på hans oprindelige fødselsdag i fredags, tordenvejr, Puuuha.

Jeg er decideret skrækslagende for tordenvejr og lyn! Jeg kan slet ikke tage det. Meget af det hænger nok sammen med, at jeg er meget sensitiv. Måske er det grundet, at jeg er født for tidligt. Om ikke andet har jeg læst nogle artikler om, at det i hvert fald kan lægge til grund for, at jeg ikke kan holde høje lyde ud. Balloner, raketter, lyn og torden er min største frygt pga. de høje lyde. Jeg bliver virkelig fysisk utilpas af det og har overvejet at gå til en “hjernevrider” (hypnotisør) for at se, om det kan hjælpe lidt.

Når jeg bliver bange (f.eks. ved tordenvejr) har jeg nogle homøopatiske dråber, som jeg kan tage. De gør, at jeg bliver lidt “ligeglad” med den situation, jeg befinder mig i. Faktisk har jeg også brugt dem til eksaminer, da jeg lider af ekstrem præstationsangst. De virker glimrende! Men under tordenvejret i fredags blev jeg bare opmærksom på, at min skræk for tordenvejr er blevet betydeligt værre. Min skræk er mildest talt helt ude af min kontrol. Jeg kan slet ikke styre det. Jeg rystede så meget, at jeg end ikke kunne flytte min ben ned af trapperne i opgangen og udenfor i bilen, så jeg kunne komme afsted på arbejde. Havde det ikke været for min mor, som jeg skulle køre med i fredags, så var jeg simpelthen ikke kommet afsted. Jeg var simpelthen så bange. Tror aldrig, at jeg har været så bange i hele mit liv. Yderst forfærdeligt!

Er der nogen af jer, der er skrækslagende for tordenvejr – eller som har været det? Jeg kunne godt tænke mig, at vide, hvordan I håndterer jeres skræk – eller hvordan I endda er kommet helt af med den?

Men i hvert fald, så har det været en super lækker tur i sommerhus. Jeg er blevet en del solbrændt, men til trods for det, så har jeg ikke ondt overhovedet! Der er lige nogle “linjer” jeg skal have ordnet i løbet af de kommende par dage i solen. Det ser jo skrupskørt ud, altså altså altså! 🙂

Hej bøf, sådan ser jeg ud. Kom, følg mig!
Jeg tror faktisk aldrig helt, at jeg sådan rigtigt har fortalt om mig selv og hvordan jeg er privat. Det har virkelig taget sin tid for mig at finde ud af, hvor grænsen går mellem det at være blogger og være MIG, altså privat. Ikke at jeg er anderledes i mit privatliv. Det er jo ikke sådan, at jeg ændrer min person når jeg blogger. Jeg forsøger at være så original, som overhovedet muligt på min blog, men når det så er sagt, så synes jeg også at der kan være ting som jeg ikke synes, at jeg behøver at dele med alt og alle. Jeg tror nok, det er sådan de fleste bloggere har det. Derfor har der heller ikke været så mange billeder af mit privatliv på min blog. Typisk har der kun været billeder af mig and nothing else. Det mindste man kan gøre for sine læsere er da, at vise hvordan man ser ud, så ens læsere i det mindste kan sætte ansigt på personen bag skærmen og bloggen. Men at vise HVEM jeg er, har jeg virkelig været über elendig til. Det er jeg godt klar over. Igen, det har været en grænse, jeg har måtte udforske og finde ud af med mig selv, hvor ligger og hvor langt jeg vil gå med mit privatliv.

Blogger, fortæl!
Som sagt har jeg været uretfærdigt dårlig til at fortælle om mig selv og mit lille 162 cm høje væsen med en af og til vraltende gå-gang. Derfor kan du nedenfor læse nogle facts om mig. Nogle er sjove, nogle er nuttede, nogle er “rystende på hovedet”-agtige og helt andre er måske endda uhyggelige.

Da kommentarfeltet (som altid)  er åbent, er I velkommen til at efterlade mig en kommentar til dette indlæg, hvis i får brug for at spørge ind til noget af det, jeg skriver.

Speak up the facts – first trying!
1) Som den skarpe læser har luret, så er jeg halvvejs mod de 40. Ja, faktisk er der ikke engang en måned til at jeg er halvvejs mod de 42!! Krise? Big time.

2) Mit navn er Sabrina – ja, det hedder jeg faktisk også i virkeligheden. Surprise for the win, det tror jeg nok lige! Nej, alvorligttalt jeg er faktisk meget glad for mit navn.  Jeg skulle faktisk have heddet “Nikoline”, men da jeg er halv græsk og halv dansk ville navnet “Nikoline” blive en smule akavet for mig. Det betyder nemlig hygiejne-bind (trusse bind/indlæg) på græsk. Se, det er sgu da lidt surt, hva?

3) Jeg er enebarn.

4) Jeg elsker hunde. I øjeblikket har jeg en foxterrier ved navn Lucky, som bor hos mine forældre. Jeg savner ham hver dag! Men det ville næsten være for synd at smide ham i en lejlighed på 2. sal når han er vant til jordforbindelsen og en stor have ved at bo i hus.

5) Jeg bor sammen med min kæreste. Vi har været sammen i 5 år og boet sammen i 1 1/2år. Han er adopteret fra columbia sammen med hans to andre søskende – en storesøster og en lillesøster.

6) Jeg er uddannet fysiurgisk massør og leger lige nu med uddannelse inden for butik. Førstnævnte uddannelse kan bedre svare sig som selvstændig og det har jeg ikke råd til på nuværende tidspunkt, og så må man jo sadle om for at sikre sig selv økonomisk.

7) Jeg arbejder pt. i fakta, hvor jeg er nøgleansvarlig.

8) Jeg er typen, der griner af mine egne jokes. Det lykkes mig tit, at få andre til at grine ved at jeg selv griner. Spørgsmålet er så bare om De griner MED mig eller AD mig?

9) Når jeg snakker går det ofte så stærkt, at jeg får det lukket ud, som skidt fra en spædkalv og jeg når ikke altid lige at registrerer det, jeg får sagt. Det er hér folk begynder at grine og så kommer mit laughing out load så 3 år senere. Ja, timingen er jeg ikke helt så god til.

10) Jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg går for stærkt (altså på gå-ben), så kan min hjerne ( i nogle tilfælde) ikke følge med og det resulterer i, at jeg får hikke.

11) Engang interesserede det mig, hvad folk gik og tænkte/sagde om mig bag min ryg. Det gør det ikke mere.

12) I øjeblikket arbejder jeg lidt på, at blive bedre til at tage egoistiske valg. Jeg har det ofte med at tænke på andre før jeg tænker på mig selv. Det har ofte givet mig nogle knubs og det vil jeg ikke stå model til længere.

13) Gymnasietiden er ikke en tid, som jeg ser tilbage på med et smil. Det eneste positive var studenterkørslen og det er faktisk det eneste fra den tid, som jeg kan smile over den dag i dag.

14) Jeg har en sarkasme uden lige, hvis jeg føler mig trådt på.

15) Jeg er et flokdyr – især op til højtiderne. Dér vil jeg helst have, at hele familien er samlet.

16) Jeg går ikke i byen. Alkohol og tomhjernethed siger mig ikke en fløjende fis!

17) Når jeg en sjælden gang er fuld (f.eks. til nytår) får jeg tit at vide, at jeg er sjov. Hvad jeg gør, har jeg ikke helt fundet ud af endnu.

18) På vej hjem fra studenterkørslen nåede jeg, at svine en MAcDonalds ekspedient til i drive-in. “Du er grim – den rigtige hue er rød lålålålålålååååå”. Den dag idag forstår jeg STADIG ikke, hvorfor min mor ikke ville have mig slæbt HELT ind i MacDonalds. Altså, hvad var problemet?

19) Da jeg var lille suttede jeg tommeltot og brugte ikke sut.

20) Min trofaste følgebamse fra da jeg var helt lille hedder “Hr. Larsen” og er en giraf, der er blevet polstret og repareret utallige gange af mormor, som måtte strikke ny “betræk” til den.

21) Jeg har for nylig opdaget, at jeg kan “automatisk skrivning”. En form for kanalisering.

22) Jeg er født på Rhodos, men opvokset i Silkeborg.

23) Jeg træner hver 2.dag i fitness, hvor jeg dyrker konditionstræning og styrketræning.

24) Jeg går op i sundhed.

25) Når jeg lander på Rhodos har jeg en følelse dybt nede i min mave af, at “SÅ er jeg hjemme!”. Dét til trods for, at jeg aldrig har været fast bosat dernede hos min græske del af familien.
_______________________________________________________________

Hvad synes I egentlig om denne slags indlæg? Skriv gerne en kommentar til mig i kommentarfeltet nedenfor. 🙂

 

Først og fremmest tusind tak for jeres tålmodighed!! “Besøgstid i himlen”-give-away (HER) sluttede jo  d. 30.April, men da jeg simpelthen har haft så pokkers travlt, har det endnu ikke været mig muligt, at give vinderne besked.

Deltog DU i min “besøgstid i himlen” give-away, så tjek din email. Vinderne har netop nu fået tilsendt en e-mail fra Sabrina-blog@live.dk, hvori man skal bekræfte om man vil tage imod præmien eller ej. 🙂

Tak til alle jer, der deltog!
(billedet nedenfor er en detalje fra min lejlighed)