Jeg udelukker ikke, at jeg måske er gået en anelse i selvsving efter mit lille wakeup call i forbindelse med min p-pille oplevelse. Det er rart endelig, at have fået følelsen tilbage i min højre del af ansigtet. Fremskridtene begynder stille og roligt at vise sig dag for dag, og det er jo bare i sin enkelthed med til, at jeg holder modet oppe. Du kan læse eller genlæse min oplevelse HER.
Midt i min elendighed på hospitalet fik jeg rig mulighed for, at tænke over hele min situation. Måske er det et skud i tågen, måske vil det være en KÆMPE overdrivelse, der vil stikke alle rekorder. Men når man først har stået med begge ben i det her mareridt, som jeg har gjort det, så er det nok nærmere en underdrivelse, at gøre et smalt forsøg på at gøre en forskel for andre – end lige sig selv.
Jeg har den seneste tid tænkt rigtig meget på, at lave et smykkedesign kaldet “Prevention Women”. På dansk: Forebyggelseskvinder. Jo flere vi hopper af p-pille-vognen – jo flere tilfælde af f.eks. blodpropper, kan vi sammen forebygge. Med armbåndet, ankelkæden, ringen, øreringen, halskæden, you name it, viser du omverdenen at du har taget stilling til et bedre alternativ i forhold til prævention og dit eget helbreds sundhed.
Igen – det her er måske et skud i tågen, men jeg er sgu efterhånden en smule desperat! Det her budskab må og skal bare komme ud til så mange som muligt. Jeg har selv været så pisse -og fandens heldig ikke at få en blodprop trods det, at man har kunnet spore, at den har været undervejs på baggrund af blodmassetallene. I mit univers er der simpelthen for lidt information omkring risikoen ved brugen af p-piller, hvilket gør det svært for brugerne, at tage indlægssedlen alvorlig.
De p-piller jeg f.eks. gjorde brug af hedder ”Microgyn” og er i en kategori 2! Med dette info kan I sikkert regne ud, at det ifølge indlægssedlen, næsten ingen risiko er for blodpropper, højt blodtryk mm. med disse p-piller. Jeg synes det giver stof til eftertanke, at indlægssedlen end ikke er troværdig. Jeg mener, hvilken rettesnor har vi snart at følge? Non fucking nothing.
Min gode intension omkring det her projekt, tror og håber SÅ inderligt, at det vil lykkedes at få lanceret smykker med navnet ”Prevention Women”. Men jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen med det og hvem gider overhovedet at hjælpe mig med det? Jeg forventer lidt, at få reaktionen: “Slap af Sabrina – du døde jo ikke – kom videre med dit liv, punktum” – og hvad kan jeg så sige til det?
I mit hoved tænker jeg, at det ville være kanon fedt, hvis der var et sødt, beskedent og dejligt menneske, der ville unde mig at få lov at lave det her. Hensigten er jo ikke, at det skal være sindsygt dyrt, men dog kvalitetspræget. Pengene vil jeg på ingen måder selv have til takke for den her tanke og det her ‘opråbs-indlæg’. Alle pengene skulle, set fra min optik, gå til de piger/kvinder, der er havnet i en helt anden hverdag på grund af p-pillerne og som har hårdt brug for professionelle ressoucer til en ordentlig genoptræning.
D. 14.august bliver en dato, jeg sent vil glemme. 21år og i frit fald, men hvorfor? Årsagen var ukendt. Jeg mødte op på Endokrinologisk afdeling på Silkeborg Sygehus for, at få en døgnblodtryksmåler på, grundet mit forløb med for højt blodtryk på Viborg Sygehus (læs om det HER).
Under hele forløbet har jeg ikke haft symptomer på et for højt blodtryk. Trods det, endte min konsultation med, at jeg blev akut indlagt, da mit blodtryk var så højt, at det højtteknologiske døgnblodtryksapparat (hvad har man ikke i dag?) ikke kunne måle mit blodtryk. Panik? Det tror jeg nok. Herfra gik alting meget stærkt og før jeg vidste af det stod jeg på hjertemedicinsk afdeling, M1, på Silkeborg Sygehus med ingen som helst fjerneste ide om, hvad der trickede min krop til så højt et blodtryk.
Da mit blodtryk var højest lå det på 258/176 med en puls på 113. Mit hoved burde jo på daværende tidspunkt være ved at eksploderer, men jeg havde forsat ingen symptomer på noget som helst. Det var let at fornemme, at personalet blev lidt i panik over min situation og der gik længe før der var en egentlig handlingsplan. Foreløbigt fik jeg sat en hjerteovervåger på, som hele tiden måler min hjerterytme. Til alles overraskelse, var der heller intet af spore på mit hjerte. Alt var i den skønneste orden. Lidt hurtigt, men selve mønstret i hjerterytmen var perfectly fine.
Herfra blev der taget utallige blodprøver og alle viste sig, at være som de skulle være. Mine organer havde altså, thank god, ikke taget skade af det høje tryk på nuværende tidspunkt. Årsagen til blodtrykket er forsat ukendt. Lægerne famlede i blinde uden nogen som helst retningssnor af følge. Uden årsag – ingen behandlingsform. Om jeg var i panik? Ja, det tror jeg nok! Lige indtil jeg fik spørgsmålet: “Spiser du p-piller?”. Til det kunne jeg kun svare ‘ja’. Det havde jeg gjort i 5 år, så intet usædvanlig ved det. Denne oplysning skulle så vise sig, at være til gavn for speciallægerne.
Snart blev der taget flere specielle blodprøver – bl.a. på blodmassen, som meget chokerende viste, at en blodprop havde været under vejs. Tidspres? Jo, det kan man vidst godt sige. Jeg blev sat igang med en kur af medicin, som skulle sprøjtes direkte i årene for at standse mit stadigt stigende blodtryk, som der endnu ikke var kommet styr på. Og jeg SKAL da lige love for, at jeg fik alle symptomer væltende ned over mig bare en time efter min første medicin kur. Føj!
Med vandrivende medicin skal man som regel lidt flere gange på det lille hus, hvilket på ingen måde generede mig. Jeg havde det helt fint, da jeg fandt min vej ud på toilettet. Da jeg så havde tømt min blære, skal jeg da lige love for, at jeg blev dårlig som aldrig før. Jeg kunne på ingen måder rejse mig. Jeg skulle besvime og kaste op samtidig! Ærligt, så troede jeg at jeg var ved at få et hjerteanfald, da det i samme øjeblik trykkede ubehageligt meget for mit bryst. Her sidder jeg så placeret i hjørnet modsat den røde ‘alarm-snor’, på et bækken og kan ikke komme derfra. På den anden side af døren står min kæreste heldigvis og det lykkedes mig, at kalde ham ind og få ham til at rykke i snoren, så der kunne komme hjælp. Det sidste jeg hører er sygeplejersken der siger “Sabrina, vi skal lige have dig ind i seng” hvortil jeg svarer “det kan jeg ikke….”. Herfra bliver alting sort. 21 år og i frit fald! Hvordan jeg er kommet fra toilettet og ind i seng? Det ved jeg ikke.
Da jeg vågner igen ligger jeg med ilt og har to sygeplejesker og en læge omkring mig. Mit koldsved drypper af mig på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg fortæller for første gang, at jeg faktisk er skide bange og slet ikke forstår, hvad der foregår i min krop. Jeg får at vide, at de ikke kunne se på hjerteovervågeren, at jeg var blevet dårlig – ergo, mit hjerte fejler absolut intet. Det frygtede hjerteanfald var ikke en realitet. Med alt det medicin, jeg havde fået sprøjtet i årene, var det mærkeligt hvis ikke jeg fik en eller anden reaktion på et tidspunkt.
Den medicinske behandlingsform taget i betragtning og min reaktion på den, gjorde det klart for lægerne, at årsagen til mit høje blodtryk, er p-pillerne. Da blodprøverne havde udelukket alle andre mulige årsager til det høje blodtryk, havde man besluttet at påbegynde en behandlingsform med vanddrivende i tilfælde af, at det skulle vise sig, at være p-pillerne, der var årsagen. Klogt træk, well done.
Med dette indlæg vil jeg opfordre alle, der benytter sig af p-piller til lige at genoverveje om der ikke findes andre alternativer. En spiral, p-stav, you name it… De ser så små og uskyldige ud, men er det langt fra – altså p-pillerne! Vi kender alle konsekvenserne, men tænker altid, at det rammer naboen og aldrig én selv. Nu står jeg her. Det ramte mig og ikke naboen. Jeg er forsat indlagt og ved endnu ikke hvornår jeg endeligt kan udskrives.
På et af mine mest svækkede og sygdomsdopede øjeblikke fik jeg endda sagt til både personale og mine pårørende, at jeg ikke troede på at jeg nogensinde ville blive menneske igen efter det her. Jeg troede ikke på, at jeg nogensinde ville komme på den anden side af det her. Jeg troede ikke på, at jeg ville komme væk fra de hvide vægge. Jeg troede, at p-pillerne skulle gøre en ende på mit liv. Jeg troede jeg skulle dø – og jeg var end ikke den mindste smule i tvivl om det.
Mit tilfælde er ikke engang det værste. Jeg er indtil videre sluppet for, at få en blodprop. Men det er der altså nogle piger, der ikke gør. Jeg synes jeg har haft det slemt og det er det hidtil værste jeg nogensinde har oplevet. Jeg har overhovedet ikke kunnet kende mig selv under det her forløb. Jeg var totalt opgivende og troede ikke jeg ville komme ud på den anden side med livet i behold. Jeg turde slet ikke tænke på, hvordan det så er, hvis man står og er så uheldig at have fået en blodprop oveni på grund af de pokkers små djævle til p-piller.
Jeg håber lidt, at min historie kan være med til, at få jer piger til at gå 1000km væk fra p-pillerne og over på et andet alternativ, der hovedsageligt ER mere uskyldigt. Som sagt er jeg forsat indlagt, så bloggen vil fryse fast et stykke tid endnu. Tak fordi i tog jer tid til at læse mit indlæg. Jeg forsøgte, at gøre det så kort, som muligt…
2) Skrive en tilfældig kommentar, hvor du indkluderer din mail, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder! 🙂
Hvordan trækker jeg vinderen? Alle e-mails/navne bliver skrevet på et stykke papir, hvorefter de vil blive blandet i en kurv og jeg vil herfra trække en tilfældig af disse. Vinderen får direkte besked d.18. august kl. 12 på mail. Held og lykke!
Det er lige gået op for mig, at jeg forsat kan passe en trøje jeg fik på en tur til Rhodos i forbindelse med min konfirmation, som 14årig – hvor vildt er det lige! 🙂
Trøjen er nu meget sjov, men nok ikke liige ideel clothing for en 21årig, og derfor bruger jeg den også kun som en “nattrøje”. Den er da super hyggelig, at tuller rundt i på de spæde morgentimer 🙂
