Ondsbollehylde, 162cm divideret med 2, rokkeflop og hikke. The story of my life.

Jeg har så mange problemer i dag, at I tror det er løgn. Ja, jeg burde jo egentlig ikke have det store, at brokke mig over i virkeligheden. Solen skinner og min morfar har heldigvis ikke fået konstateret kræft. Min dag starter med, at jeg vågner kl. 02.34 i nat og har de mest vanvittig-nonsens menstruationssmerter. (ja, jeg beklager på forhånd, at jeg “pr. automatik i dette indlæg” inviterer jer med ind i min cyklus). Altså, det var virkelig VIRKELIG slemt! Jeg har altid kæmpet med menstruationssmerter, men jeg er aldrig ALDRIG vågnet ved smerterne om natten og det her var virkelig VIRKELIG et smertehelvede uden lige. Prøv og hør, ikke engang fosterstillingen kunne tage toppen af smerterne. Jep right, så er det slemt!

På det her tidspunkt har jeg min kæreste liggende ved siden af mig og kan ikke klynke højlydt. Ja altså, det gør jeg jo sådan set heller ikke normalt. Jeg agter at tro, at hvis der sad en flue på væggen og overværede min vriden og drejen frem og tilbage i sengen, så ville fluen selv klynke af medynk. Anyway. I håb om ikke at vække min kæreste, rejser jeg mig op fra sengen. Eller… Jeg svinger mine såkaldte 2 ultrablege ben udover sengen, kæmper mig op og stå, og vralter så afsted med krum ryg, som var jeg en vaskeægte parodi på en ældre dame med skavanker, på vej ud i køkkenet.

Hold kæft, jeg følte mig lille. Ja altså, det er jo ikke fordi at 162 cm er særligt højt i forvejen, vel? Jeg vralter videre ud i køkkenet, som en anden pingvin på krykker og opdager til min store frustration, at Ipren-pillerne er placeret i det øverste skab. Hvis ikke jeg har sagt det før, så har jeg altså et problem med hylder, der er “højere” end mig. Hvem fanden er også den klaphat der fandt på, at hylder DEM kan man da også lige placere OVER hoved højde, tsk! Dårlig plan siger jeg bare! Jeg kan på ingen måder følge tankegangen – hverken nu eller i nat eller….. ja NOGENSINDE – kender I det?

Jeg føler hylden kigger ned på mig med de ondeste øjne og et kæmpemæssigt smørret grin over, at jeg bliver NØDT TIL at strække min mave og min (i det hele taget) sammenkrøllet krop ud for bare at have den mindste chance for, at kunne nå de skide piller mod mine menstruationssmerter. Jeg siger jer, enhver oddset-spiller havde aldrig sat sine penge på mig.

Hold kæft, hvor var jeg ynkelig. Jeg tager endda mig selv i, at stå og kigge opgiven på hylden og tænke “det er bare løgn, det her – hvorfor, hvorfor, HVORFOR!?”. Men det er jo egentlig ikke fordi, at det kommer bag på mig, at den hylde er placeret over mine små 162 cm krumhed, som nok mest af alt, i dette sekund, afspejler det halve af mine centimetermål. Og så kan jeg ellers lige få oveni hatten, at jeg også ligner en dværg. Fedt, fedt, fedt tak for en endnu ydmygende kommentar, ondsbolle af en hylde!

Anyway, jeg får omsider fat i mine Ipren-piller og finder floks et stykke pålæg i køleskabet. Ja, jeg er jo typen, der fatter hat og kyse af at sluge piller med et glas vand. Ja, jeg spiser faktisk heller aldrig tyggegummi? Jeg vil simpelthen ikke risikere, at det sætter sig i den såkaldte “forkerte hals”, som min mormor ville have sagt det. Nå, men i  dette tilfælde blev en halv skive hamburgerryg altså min rescue til at få den pille ned og gennem mit kadaver af et system.

Jeg tilbragte en halv time inde i stuen med en associal og sky hamster, som performede i sit hjul. Nå ja, min hamster døde her for 2 dage siden og så måtte jeg jo floks anskaffe mig en ny. Fik jeg sagt, at jeg ikke brød mig særligt meget om sælgeren? Efter en halv time lagde jeg mig ind i seng i forsterstillingen, smækkede floks min ene finger i næsen og den anden finger i øret, og  så var jeg good to sleep. Eller… Faktisk, så tror jeg bare mine hænder, fingre og spaghetti-arme blev placeret under dynen. Ja, det var vidst mere præcist.

Lige nu har min kæreste så lige taget mig i, at rokke med til noget TYSK musik, der blev spillet i en forbipasserende bil. Tak Hr. Kæreste for at gøre mig opmærksom på, at den hyggelige musik, som min krop ÅBENBART valgte at bevægede sig til, rent faktisk var “tisker’lands’musik!”!? Fml.. Jeg kan godt se, at jeg dér er på vej i en “et-værelses med skruelåg” flere kilometer under jorden. Det eneste, der redder mig nu er, at min mormor ikke læser min blog. Jeg ser et visuelt billede for mig, hvor hun STOR-klapper i sine hænder og introducere mig til Hansi Hinterser musik. Behøver jeg at nævne, at jeg ikke føler for, at disse billeder bliver fremkaldt? I et ihærdigt forsøg på, at komme ud af situationen vælger mine ben at gå for hurtigt (i forhold til min mentalitet) ud i køkkenet efter et glas vand og nu hikker jeg. Pis ogs!

Nu vil jeg gå i bad & smøre mig ind i Dennis Knudsen Body Oil. Derefter vil jeg ligge nogle eye gel paches på mine snart “halvvejs-mod-de-42”-#Hashtag§ poserunderøjnene  og smøre mit ansigt med Drink-up Intensive creme fra Origins og krydse fingre for, at det gør underværker. Og nå ja, så er der jo præmiere på Hartless i aften kl. 21.o0.

Har I haft en #lortedag, så fortæl mig da endelig, nej vent! ENDELIG (#STOREBOGSTAVER) om den i kommentarfeltet nedenfor. Dette indlæg er først rigtig kunst når vi har gjort hinanden lidt #gladilåget! #HurraforIPREN. slut.