Som bekendt elsker jeg, at synge. Der er ikke noget, der giver mig en mere indre ro end det. Britney Spears så jeg en del op til, da jeg var yngre, men ikke så meget mere efter jeg er blevet voksen. Det betyder dog ikke, at jeg ikke stadigvæk kan holde af hendes tekster tilbage i starten af 00’erne.
“I’m not a girl (not yet a woman)” har jeg altid været glad for og er det stadigvæk. Første sætning i sangen er i øjeblikket, for mig, så altsigende – “I jused to think I had de answers to everything. But now I know that life doesn’t always go my way…” og det er i virkeligheden sådan, jeg helst vil leve mit liv. I en verden, hvor jeg har svar på alting. Men jeg har efterhånden lært, at sådan fungerer livet ikke.
I dag er dagen, hvor jeg igen skal overvåges af et døgnblodtryksapparat. 24timer er ingenting ud af et langt liv, det ved jeg godt. Men jeg trænger bare så meget til, at de snart vil lade mig være. At de snart ville erklære mig rask efter p-pille forgiftningen (Læs HER) og jeg så kan få lov, at fylde mine tanker med alt andet end angst og unødvendige spekulationer. Jeg håber så inderligt, at det her bliver starten på slutfasen i denne her process, der snart har fået min fulde opmærksomhed i hele 3 måneder af mit liv!
Det ville være så dejligt, hvis jeg kunne gå december i møde uden fremtidige lægelige kontrolbesøg hængende over hovedet. Det er i virkeligheden mit største ønske hér til jul. At jeg er rask og er kommet igennem forgiftningen uden mén. Jeg VED, at jeg nok skal finde min vej. I was not born to lose this battle!
Igen – jeg synger fordi, at jeg elsker det. I klippet nedenfor er der pitch-fejl, som ikke ligefrem er imponerende og skabt til en vaskeægte x-faktor konkurrence. Men det er egentlig ikke min pointe. Jeg synger fordi, jeg elsker det – ikke fordi, at jeg er specielt god! Lyt, nyd og grin – vi har kun det sjov, vi selv laver 🙂